mandag den 11. juli 2011

Jord-to-the-bær part II: Jordbær-roulade!

HAPS!
Nogle af de nyplukkede jordbær blev brugt til at lave en jordbærroulade. Jeg fandt en opskrift på en rouladedej på nettet, fyldet var helt simpelt: Flødeskum og jordbær.

Jordbærroulade:

3 store æg
125 g sukker
60 g kartoffelmel
60 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Pisk æggene luftigt med sukker. Bland kartoffelmel med hvedemel og bagepulver. Sigt det ned i æggeblandingen og vend det sammen. Fordel dejen i et tyndt lag på et stykke bagepapir, som ligger på en bradepande. Bag dejen ved 210 grader i 6 minutter - lige så snart den begynder at tage farve, skal den ud. Vend dejen ud på et andet stykke bagepapir, du kan eventuelt drysse det med sukker. Læg et fugtigt, lunt viskestykke henover i et par minutter og derefter kan du nemt tage bagepapiret af.
Lad den afkøle og put derefter flødeskum og jordbær på. Rul den let sammen.

Bunden som er blevet smurt med flødskum og jordbær som er skåret i skiver.



Den var et stort hit hos familien - sommeragtig og fyldt med smag! Det skyldes jo især de nye, lækre jordbær :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar