onsdag den 4. juli 2012

Lakridskys


Et par dage inden min fødselsdag faldt jeg over denne opskrift hos Gane & Gaffel. Da min familie er store lakrids-elskere, vidste jeg at de ville blive en succes og jeg måtte lave dem! :)





4 æggehvider
200 gram flormelis
1 tsk eddike
Et godt drys lakridspulver (jeg købte mit hos Specialkøbmanden - næste gang prøver jeg med Brian Bülows lakridspulver!)
Frysetørret hindbær

Pisk æggehviderne helt stive - skålen skal kunne vendes på hovedet, uden at indholdet falder ud. Derefter piskes flormelis og eddike i. Massen skal stadig være helt stiv. Smag dig lidt frem med lakridspulveret - det er jo smag og behag, hvor meget de skal smage af lakrids. Put massen i en sprøjtepose med tyl på - de bliver fine hvis man bruger en stjerneformet tyl. Sprøjt dem ud på bagepapir, hæld frysetørret hindbær over og bag dem i ovn ved 110 grader i 1-1½ time.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar