søndag den 14. oktober 2012

Kyllingemuffins

En af de opskrifter fra min nye bog 'Er du pære, æble eller banan?' som jeg glædede mig mest til at afprøve, var den på kyllingemuffins. Den kastede jeg mig over i fredags, så jeg kunne spise dem til frokost og også havde dem til frokost i weekenden. De smagte virkelig godt! Havde en masse smag og mættede godt. Desuden er de også rigtig nemme at lave. Jeg spiser dem sammen med nogle grøntsager (hvor meget, afhænger af hvor sulten jeg er), men i bogen er der en linsedip til. Den har jeg endnu ikke prøvet at lave, men så snart den bliver afprøvet, så kommer den på bloggen.



 Kyllingemuffins
- 6 personer/6 muffins

400 g kyllingefars
2 æg
½ hakket løg
1 finthakket bladselleri
(1 dl havregryn - hvis man er æbleform)
1 dl mandelmel - hvis man er pæreform, som jeg.
2 fed knust hvidløg
1 tsk spidskommen
1 tsk timian
2 tsk sennep
1 tsk peber
½ tsk salt

Bland alle ingredienserne sammen og fordel blandingen i 6 muffinsforme. Bag dem omkring 25 minutter ved 175 grader (varmluft).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar